Gå til hovedindhold

Kæmpe-bjørneklo - sådan skal den bekæmpes

Kæmpe-bjørneklo er en invasiv planteart, der skal bekæmpes. Som kommune bekæmper vi kæmpe-bjørneklo på de kommunale arealer, og som boligejer/lodsejer har du også et ansvar for at bekæmpe planten på dine egne arealer.

Indhold

    Opdager du forekomst af kæmpe-bjørneklo?

    Så send os meget gerne et praj via 'Meld Ind':

    Hvorfor skal kæmpe-bjørneklo bekæmpes?

    Kæmpe-bjørneklo er den eneste invasive planteart, der er omfattet af lovgivning om bekæmpelse.

    Planten påvirker dansk natur og biodiversitet negativt og udgør samtidig en fare, da saften er giftig og kan medføre længerevarende alvorlige hudreaktioner. Planten er især farlig for børn, men også andre, som uforvarende kommer i kontakt med den.

    Vedvarende og hurtig indsats kan være afgørende i forhold til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. 

    Vi bekæmper på alle kommunale arealer.

    Du skal bekæmpe kæmpe-bjørneklo på dine arealer

    Alle ejere af både offentlige og private arealer, hvor der findes kæmpe-bjørneklo, har pligt til effektivt at bekæmpe planten.

    Med bekæmpelse menes, at den enkelte plante bliver udryddet. I massive bestande og bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, skal bekæmpelsen foregå flere år i træk.

    Vælger du ikke at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på dine arealer, risikerer du, at vi gør det på din regning.

    Læs mere om dine forpligtelser og hvordan, du bekæmper planten, i vores indsatsplan og bekæmpelsesvejledning.