Pårørende
Er du pårørende til en nærtstående, der får pleje eller træning - eller måske har demens?
HJÆLP OG STØTTE TIL PÅRØRENDE
Som pårørende er der ofte en masse praktiske ting, du skal forholde dig til. Det er også naturligt at være bekymret og usikker på situationen.
Du kan få hjælp og støtte til rollen som pårørende flere forskellige steder.
Rådgivning, samtaler og fællesskaber
- Kommunens pårørendekonsulenter tilbyder samtaler både pr. telefon eller ansigt til ansigt. Her kan I sammen kan vende bekymringer, tanker og muligheder.
- Konsulenterne kan også hjælpe dig med overblik, dialog og samarbejde med medarbejdere i kommunens mange tilbud.
I videoen nederst siden kan du møde en af konsulenterne og bl.a. høre, hvad andre har haft glæde af at snakke med dem om.
Kontakt:
Kirsten Kirk Ladefoged
Telefon 20 20 59 64
Susanne Bollerup Overgaard
Telefon 40 38 29 30
Som pårørende til en person med demens står du ofte med mange spørgsmål og følelser.
Demenskonsulenterne kan hjælpe både dig og den, der har demens.
Der findes også undervisning, træningsforløb og grupper for pårørende.
Du kan også finde støtte og fællesskaber her:
- De åbne aktivitetscentre tilbyder masser af forskellige aktiviteter for alle over 60 år.
- Sund By Sund i Horsens har mere end 500 forskellige fællesskaber og selvhjælpsgrupper. Find dem her
- Ældresagen har mange gode, konkrete råd om at være pårørende. De har også en facebookgruppe for pårørende
- Folkekirkerne i Horsens har forskellige tilbud om fællesskaber, aktiviteter og samtaler med præsterne. Find dem via de enkelte kirkers hjemmesider.
- Hos en række patientforeninger kan du få råd og vejledning om specifikke diagnoser, fx Alzheimerforeningen og Parkinsonforeningen
- Få aflastning ved at få en besøgsven:
- Røde Kors. Find kontaktpersoner ved at klikke dig ind på kortet på denne side
- Ældre Sagen, Horsens nord: Kontakt Inga Kristensen, tlf. 5059 8532
- Ældre Sagen, Horsens by: Kontakt Elin Solveig Tretow-Loof, tlf. 2245 4277
Korttidsophold og daghjem er tilbud til din nærmeste, hvis der er brug for midlertidig pleje, omsorg eller træning – fx efter sygdom eller indlæggelse.
Tilbuddene kan samtidig give dig som pårørende aflastning og tryghed i hverdagen.
Her kan du læse om, hvad korttidsophold og daghjem indebærer, og hvordan der søges om en plads.
Det kan være overvældende at stå tæt på et menneske, der er alvorligt syg. Der opstår ofte spørgsmål om pleje, lindring, praktisk hjælp og det, der skal ske den kommende tid.
Her kan du få overblik over de muligheder, der findes – fx palliativ pleje, støtte i hjemmet, samarbejde med læge og hjælp til aflastning.
Du kan også læse om, hvilken støtte du selv kan få som pårørende i en sårbar periode.
En plejebolig kan blive relevant, når din nærmeste ikke længere kan klare hverdagen i eget hjem – heller ikke med støtte og hjælp.
Her kan du få overblik over, hvad en plejebolig er, hvordan hverdagen kan se ud, og hvordan I søger om en plads.
Du kan også læse om visitation, ventetid og de valg, I skal tage undervejs i processen.
ROLLEN SOM PÅRØRENDE
Du er en vigtig del af hverdagen, når en, der står dig nær, får hjælp. Et godt samarbejde mellem dig og personalet bygger på dialog, tillid og respekt.
Samarbejde, støtte og hverdagen som pårørende
Du er pårørende, når du støtter og hjælper en nærtstående.
Du er måske ægtefælle, ven, klubkammerat, barn, nabo eller har en anden relation, der gør, at et menneske i dit liv betragter dig som pårørende.
Det er den person, der modtager hjælp, der bestemmer, hvem, der skal betragtes som pårørende og hvem, der må udveksles oplysninger med.
Som pårørende er du en vigtig del af hverdagen. Samarbejdet mellem dig og personalet skal bygge på tillid, dialog og respekt.
Når en person får behov for praktisk hjælp og pleje, vil man ofte starte med at få pleje og støtte der, hvor man bor.
Det er en omvæltning for de fleste. Både for den, der modtager hjælpen og for den pårørende, fx en ægtefælle.
Man vil sandsynligvis opleve, at hjemmet bliver forandret og rytmerne ændres. Der vil også tit være tanker om fremtiden
– hvad kommer der til at ske?
Som samboende kan man tænke: Hvordan bevarer jeg følelsen af at være i mit eget hjem med alle de nye ansigter og hjælpemidler?
Samtidig er du vigtig for den hjælp, din nærtstående har brug for.
Du kender vaner, personlighed og historie. Personalet kan give pleje, rådgivning og træning. Sammen skaber I et overblik, som sikrer bedst mulig hjælp
Der findes ikke én rigtig måde at være pårørende på. Alt det, du bidrager med, er godt.
Selvom du måske føler, at du er i et ’fremmed hus’, er du ikke til besvær. Du er altid velkommen.
Du må gerne:
- Stille spørgsmål
- Bede om forklaringer
- Sige, hvis noget er svært.
Måske undrer du dig fx over, hvorfor din far ligger i sengen kl. 10 om formiddagen, eller hvorfor der er kommet et nyt hjælpemiddel i rummet? Spørg personalet, det er helt okay.
Og hvad må man egentlig gøre – og ikke gøre - som pårørende?
- Må man lave en kop kaffe – og hvor er kaffemaskinen?
- Må man vaske tøj og klippe negle?
- Er det okay at tage øl eller kager med i fællesstuen på plejehjemmet, når der er Melodi Grand Prix eller landskamp?
Ja, rigtig meget kan lade sig gøre, når man hjælpes ad.
En plejebolig er din nærtståendes hjem. Fællesarealer og køkken er for alle – her skal alle beboere trives.
Du kan altid spørge personalet, hvis du er i tvivl.
Som pårørende kan du opleve, at situationen langsomt eller pludseligt ændrer sig. Det kan være en hospitalsindlæggelse, nye komplikationer eller ved begyndende demenssygdom. Det kan være en følelsesmæssig belastning, samtidig med at du står med mange praktiske ting, du skal forholde dig til.
Samtidig kan det være, at dine egne muligheder for at hjælpe, ændrer sig. Måske har du tidligere kunne hjælpe med bad eller påklædning, men nu har du ikke det samme overskud. Så er det helt okay at sige fra.
Det vigtige er, at du taler med din kontaktperson.
Tal om:
- hvad du gerne vil bidrage med
- hvad du ikke ønsker ansvar for
- hvad du er i tvivl om.
Uanset om din nærtstående får hjælp i egen bolig eller i plejebolig, er boligen både et privat hjem og en arbejdsplads, hvor medarbejderne skal kunne udføre deres arbejde på en sikker og forsvarlig måde.
Det kræver gensidig forståelse og samarbejde.