Kurser til dig
Jobcenter Horsens tilbyder forskellige korte forløb, som kan hjælpe dig i din jobsøgning.
Kurserne kaldes 'temamøder' og er gratis at deltage i, uanset om man i forvejen er i kontakt med jobcentret eller ej.
Læs mere om de enkelte forløb herunder.
Temamødet om jobsamtale er for dig, der søger arbejde og vil blive bedre til at gå til jobsamtale.
Formål
Under en jobsamtale er det vigtigt, at du fremstår positiv, professionel og motiveret. Det er her, du sælger dig selv i jagten på det nye job. Det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om både forberedelse, afholdelse og opfølgning.
Indhold på temamødet
• inspiration til en god forberedelse, så du kan stille nogle relevante spørgsmål til arbejdsgiver; herunder research på digitale platforme
• bevidsthed om personlig fremtoning
• håndtering af typiske spørgsmål under jobsamtalen, så du fremstår selvsikker
• mentale værktøjer, der styrker dig både før og under samtalen
• gode råd til opfølgning på jobsamtalen
• gode råd til digitale hjælpeværktøjer
Mødested og tidspunkt
⌚ Tid: Kl. 12.00-15.00
📍Sted: Holmboes Allé 2 (Politiets bygning), st., 8700 Horsens.
📅 Dato og tilmelding: Du kan få oplyst aktuelle undervisningsdatoer - og tilmelde dig - på tre forskellige måder:
- selvbooking på Jobnet
- via din beskæftigelsesrådgiver på jobcentret
- ring til jobcentrets booking på tlf. 76294740
Find vej
Jobcenter Horsens har flere forskellige adresser rundt omkring i Horsens.
Forløbet foregår på Holmboes Allé 2 (Politiets bygning), st., 8700 Horsens.
Der går busser lige til døren. Fra banegården kan du på ca. 15 minutter gå om til os.
Er du i bil? Vær opmærksom på, at der mange steder i området er tidsbegrænset parkering eller betalingsparkering.