Overførsel til andet afstemningssted
Du kan overføres til et andet afstemningssted, hvis du har et handicap eller nedsat førlighed.

Hvad skal du gøre?
Som vælger er du tilknyttet et bestemt afstemningssted på valgdagen. Du kan kun stemme på det afstemningssted, som du er tilknyttet. Afstemningsstedet finder du på dit valgkort.
Ethvert forhold, som vedrører dit handicap eller nedsat førlighed, vil kunne begrunde en ændring af afstemningssted.
Det kan for eksempel være, hvis du sidder i kørestol og har brug for at blive overført til et afstemningssted med handicapvenlige fysiske adgangsforhold.
Ansøgning om overførsel til andet afstemningssted i bopælskommunen kan tidligst indgives til Borgerservice tirsdag den 21. oktober 2025. Ansøgningen skal være modtaget senest mandag den 10. november 2025 kl. 12.00.
Hjælpemidler på afstemningsstederne
På alle afstemningssteder er der følgende hjælpemidler i handicapboksen:
- Lup, som forstørrer 6 gange, med lys
- Sorte penne til brug for afkrydsning
- LED-lampe med forskellige lysstyrke
På valgsted Midtbyen (det tidligere rådhus) er der opsat et hæve-/sænkebord og CCTV i handicapboksen.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål angående kommunalvalget, er du velkommen til at kontakte os.
Valgsekretariatet
valg@horsens.dk
Chr M Østergaards Vej 4,
8700 Horsens