Lokalplan 440, Erhvervsområde, Industriområdet, Hovedgård
Endelig vedtaget 15. september 2026
Plan- og Vejudvalget har på mødet den 15. september 2026 vedtaget Lokalplan 440, Erhvervsområde, Industriområdet, Hovedgård.
Formålet med lokalplanen er at muliggøre erhvervsudvikling og vækst for P. Olesen A/S i Hovedgård gennem udvidelse af oplagsarealer og aktiviteter. Planlægningen varetager miljøhensyn gennem tiltag for håndtering af overfladevand, beskyttelse af grundvand, støjdæmpning og sikring af økologiske forbindelser.
Planområdet omfatter erhvervsarealer langs Gammel Århusvej syd for Hovedgård, hvor lokalplanen samtidig styrker vejens grønne profil og bidrager til en kvalitetsmæssig opgradering af indkørslen til byen. Lokalplanen understøtter dermed Horsens Kommunes mål om at skabe gode rammer for etablering, drift og udvikling af virksomheder.