Sammen med hjemmeplejen kan du træne ud fra et digitalt træningsprogram, som er skræddersyet til dig.
Træningsprogrammet er henvendt til dig, der modtager hjemmehjælp, og som ønsker at fastholde eller udvikle dine fysiske færdigheder ved hjælp af træning.
Hvad består træningen i?
Fordelen ved at træne med digital træning er, at du kan træne i dit eget hjem sammen med en medarbejder fra hjemmeplejen. Medarbejderen instruerer dig i træningen ved at vise billeder og videoer. Programmet er let at anvende.
Øvelserne er typisk kendte funktioner, såsom at rejse og sætte sig fra en stol/sofa eller komme fra liggende til siddende.
- Forløbet varer 12 uger
- Du træner 2 gange ugentligt
- Træningen tager 20 minutter.
Hvordan foregår et træningsforløb?
For at sikre, at du får den mest optimale træning, er et træningsforløb opdelt i følgende trin:
TRIN 1 - screening:
En medarbejder fra hjemmeplejen kommer hjem til dig, og I udfylder sammen et spørgeskema omkring dine fysiske funktioner og gennemgår derefter en række tests.
Screeningen tager 30 min.
TRIN 2 - træning:
Ud fra disse oplysninger udarbejder systemet et træningsprogram - målrettet netop dine specifikke behov for træning.
TRIN 3 - justering:
Hver 4. uge screenes du på samme måde, og træningen justeres ud fra dette.
TRIN 4 - afslutning:
Efter 12 uger foretager medarbejderen fra hjemmeplejen en sidste screening. Herefter kigger I sammen på, om du har oplevet en forbedring, og hvad der skal ske herfra.
Du bliver derfor kontaktet af visitationen, som i samarbejde med dig vil lave en plan for din videre hjælp og præsentere dig for, hvilke muligheder der er for, at du kan træne videre, deltage i sociale aktiviteter eller lignende.
Har du spørgsmål til træning med hjemmeplejen?
Hvis du tidligere har haft kontakt til en visitator, skal du kontakte vedkommende i telefontiden kl. 08.30-09.30
Ellers skal du rette henvendelse til:
Rådgivningsteamet
- Telefon: 76 29 45 01
- Mandag-fredag: kl. 08.30-9.30 og 12.00-13.00
Send sikker post til Rådgivningsteamet via borger.dk (kræver MitID)
Læs mere om det digitale træningsprogram på digirehab.dk